_D0I735sss4

Holbæk Sygehus Depotbygning

For Region Sjælland har vi på Holbæk Sygehus projekteret og stået for byggeledelsen i forbindelse med opførelsen af en ny depotbygning ved Holbæk Sygehus.

Intension med projektet har været at skabe en funktionel og logistisk bygning, placeret centralt i det eksisterede sygehuskompleks, mellem bygninger med særlig kulturhistorisk værdi. Det har derfor været væsentligt at skabe et byggeri, som kan anskues fra alle vinkler, og hvor materialerne patinerer og lægger sig naturligt op ad de eksisterende smukke teglstensfacader.

Bygningen er placeret centralt og op mod køkkenet og forbinder sygehusets tunnelsystem med køkken og de forskellige afdelinger.

Depotbygningen fungerer som knudepunkt for logistikken for både vasketøj/rent linned og tøj samt for transport af mad fra storkøkkenet. – Mad, som bl.a. også køres ud til andre sygehuse i forbindelse med Region Sjællands nyere kostkoncept.

Depotbygningen er beklædt med cedertræ og har grønt sedumtag, hvilket gør, at bygningen integreres og falder flot ind i den omkringliggende natur.

Den høje sokkel underbygger den funktionelle brug af huset og sikrer en robusthed i den daglige brug af huset. Med tiden vil cedertræet patinere og få et gråligt look, som komplementerer betonen og eksisterende farve i murværket.

Sedumtaget vil fungere som den femte facade og vil kunne anskues fra de andre bygninger, hvorfra tagets smukke grønlige og rødlige nuancer vil kunne beundres. Samtidig bidrager det bæredygtige tag til mere natur i området; det optager større vandmængder og har høj isoleringsværdi.