Driftsfonden Marjatta, Sagahus

Bofællesskab Sagahus, Vindbyholdt

Marjatta er en institution for udviklingshæmmede børn, unge og ældre, der bor og lever hele livet i bofællesskaber som driftsfonden ejer. Marjatta har stor søgning på grund af sin pædagogik og det høje fokus på fællesskab og aktivitetstilbud.

For at efterkomme tilgangen af nye beboere blev Sagahus etableret.
Huset rummer 2 bofællesskaber à 6 værelser med eget bad, fælles opholds- og aktivitetsrum, køkken, bryggers, personaleområde, vagtrum o.a. birum. I kælder blev vaskeri, teknik og depoter indrettet, ligesom der i tagetagen er indrettet depoter.

Marjatta er inspireret af Steinerpædagogikken og ideer om bygningsarkitektur. Dette afspejles i bygningens layout og formgivning.

Bygningen er opført som et træhus med et stort afvalmet tag beklædt med tagpap og lister. Opvarmning er baseret på jordvarme i tråd med Marjattas visioner om bæredygtighed.

Projektet blev udbudt i totalentreprise baseret på et byggeprogram.

HS BrunsgaardLaursen indgik som totalrådgiver for den totalentreprenør, der vandt tilbuddet i konkurrence. Vi forestod brugerprocessen, detailprojektering, byggeledelse og fagtilsyn.

 

Bygherre:            Driftsfonden Marjatta

Lokation:             Vindbyholdtvej 6B, 4640 Faxe

Rolle:                   Totalrådgiver for totalentreprenør

Areal:                   1.004 m², kælder, stue og tagetage

Budget:                Kr. 23 mio. ekskl. moms

Årstal:                  Juni 2016 – August 2017

Status:                 Ibrugtaget

Entrepriseform:    Totalentreprise

Ydelser:                Brugerinddragelse, teknisk- og                                                                 arkitektonisk rådgivning, detailprojekt,                                                       byggeledelse og fagtilsyn, opfølgning samt                                               aflevering