Holbæk Sygehus, bygning 43-44 – CT-Scanner i traumestue
På Holbæk Sygehus har Arkitektfirmaet HS BrunsgaardLaursen forestået totalrådgivningen i forbindelse med en ombygning på
akutmodtagelsen.
I forbindelse med etablering af en ny traumestue med ny CT-scanner er der foretaget ændret indretning af bygning 43 og 44
på Holbæk Sygehus, herunder etablering af ny personalestue i eksisterende undersøgelsesrum samt ny tilbygning for kontrolrum
til CT-scanner.
Etablering af ny traumestue med CT-scanner omfattede forstærkning af eksisterende dækkonstruktion over kælder, tekniske
installationer omfattende ventilation og køling.
Der er etableret stråleskærmende glaspartier, vægge samt døre til traumestuen.
Projektet er udført i fagentreprise og ombygning er gennemført, mens øvrige funktioner i akutmodtagelsen har været i fuld drift.
Bygherre: Holbæk Sygehus
Lokation: Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Rådgivning: Totalrådgivning
Areal: 129 m²
Budget: Kr. 7,4 mio. ekskl. moms
Årstal: Oktober 2020 – maj 2021
Status: Ibrugtaget
Team: Ingeniør: Lyngkilde A/S
Ydelser: Brugerinddragelse, myndighedsprojekt, udbudsprojekt, udførelsesprojekt, byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning og aflevering.