DSCF2241-RAF_DxO_DeepPRIMEXD www

Nye undervisnings-faciliteter til Koncern HR i Region Sjælland

Region Sjælland har hjemtaget dele af ambulancedriften i regionen og har derfor et øget behov for obligatorisk uddannelse af sundhedsfagligt personale.

De nye rammer for uddannelse af sundhedsfagligt personale er placeret hos Selandia Park A/S i Ringsted.

For Selandia Park A/S har Arkitektfirmaet HS BrunsgaardLaursen forestået totalrådgivningen i samarbejde med Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører.

Rammerne med 9 nye simulationsrum og tilhørende undervisningsfaciliteter har krævet en ombygning og nyindretning af ca. 620 m2 af bygningsmassen.

I tæt og dialogbaseret samarbejde med Selandia Park og Region Sjællands Koncern HR er det lykkedes at udvikle projektet og skabe nogle moderne og fremtidssikrede rammer til uddannelse af regionens sundhedspersonale.

Byggeriet er gennemført i fagentreprise med et stærkt team af konstruktive og dygtige håndværkere.

Tak til de involverede parter for godt samarbejde – og tillykke til Region Sjællands Koncern HR med de nye lokaler.