Køge Kommune – Tøxens Skole, Renovering af fredet bygning
HS BrunsgaardLaursen har som totalrådgiver for Køge Kommune forestået renoveringen af den fredede Tøxens skole, Nørregade 43. Bygningen er en del af Sct. Nicolaj Skole og er indrettet til mellemtrinets klasse- og faglokaler.
Projektet omfattede udvendig renovering af facade, tag, døre og vinduer. Herudover renovering af interiører samt etablering af nyt ventilationsanlæg som følge af et arbejdstilsynspåbud om forbedring af indeklimaet i klasselokalerne.
Bygningerne er placeret i Køge midtby, der er omfattet af de bygnings-bevarende bestemmelser i Rammelokalplan 3-11, Køge Kommune. Ejendommen blev fredet i 1983.
Rådgiverydelsen omfattede en grundig registrering af bygningsdele, facadevægge og tag. På baggrund af dialog med Slots- og Kulturstyrelsen blev udarbejdet detailprojekt. Indpasning af ventilationsanlægget var særdeles kompliceret i de fredede interiører.
Byggearbejderne foregik, mens skolen var i brug, hvilket krævede særlig hensyn til sikkerheden for elever og personale. Eleverne i den gule bygning var flyttet til andre lokaler i byggeperioden.
Bygherre: Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge
Lokation: Nørregade 43, 4600 Køge
Rolle: Totalrådgivning
Budget: Kr. ca. 8,9 mio. ekskl. moms
Status: Ibrugtaget
Årstal: 2020 – 2022
Ingeniør: Eduard Troelsgård A/S
Entrepriseform: Fagentreprise
Ydelser: Udarbejdelse af programoplæg, teknisk og arkitektonisk rådgivning. Forhandling med Slots- og Kulturstyrelsen. Dispositions- og projektforslag, myndighedsprojekt, udførelsesprojekt, projektopfølgning og fagtilsyn, kontrahering, udførelse af fagtilsyn samt projektopfølgning.