Skip to content
Projekt Bispebjerg - Gamle bygninger

Arkitektfirmaet HS bygger om på Bispebjerg

Arkitektfirmaet HS afgiver økonomisk mest fordelagtige tilbud i forbindelse med totalrådgivningsudbud på Bispebjerg Hospital. Med et robust tilbud på den tilbudte bemanding og det tilbudte løsningsforslag vinder vi opgaven, som er udbudt i miniudbud under rammeaftalen med Region Hovedstaden. En særdeles interessant opgave for os, hvor vi i samarbejde med Brunsgaard Laursen Arkitekter og Lyngkilde rådgivende ingeniører, skal planlægge en omfattende omdannelse af eksisterende pavillon 6. En fredet ejendom med stor historisk og arkitektonisk værdi.

 

”Vi har en klar udviklingsstrategi hvor denne opgave passer perfekt ind. Vi går ydmygt til opgaven og tager tildelingen alvorligt i forhold til at levere en høj kvalitet til Region Hovedstaden og Bispebjerg Hospital” Udtaler adm. dir. Peter Frimann

 

Pavillon 6 indgår i det oprindelige Bispebjerg Hospital, som blev tegnet af arkitekten Martin Nyrop, og som besidder unikke arkitektoniske kvaliteter. Omdannelsen af pavillonen berører udelukkende interiør i bygningen og påvirker ikke de ydre arkitektoniske forhold. Idet bygningen har mange markante bygningsdele og en detaljerigdom, stiller det store krav til os som rådgivere i forhold til at tilgodese funktionaliteten som moderne somatisk hospital. Samtidig må tekniske krav blive indarbejdet på en elegant og respektfuld måde.

Opgaven gennemføres med planlægningschef Martin Wentzer som projektchef og partner Leif Skaaning som projekteringsleder. Begge er rådgivere fra HS med omfattende erfaring inden for sundhedssektoren, i projekter af forskellig skala.

”Vi vil gennemføre denne opgave med et samarbejde baseret på tillid og åbenhed, der sikrer bygherres indflydelse gennem processen. Vores erfaring er at det gode resultat opnås når erfaringsrige og indlevende fagfolk forstår at lytte til bygherrens ønsker og behov, og formår at omsætte disse til realistiske løsninger” Udtaler planlægningschef Martin Wentzer

Vi går til opgaven med stort engagement og ser frem til at samarbejde med både Region Hovedstaden og Bispebjerg Hospital.

 

Ved spørgsmål, kontakt venligst adm. dir. Peter Frimann, tlf. 58 56 02 25, e-mail peter@hs-slagelse.dk  eller planlægningschef Martin Wentzer, tlf. 58 56 02 34, e-mail martin@hs-slagelse.dk