Psykiatrisk_Center_Nordsjaelland_Set_til_venstre_for_sti_til_hovedindgang

Ny spændende opgave for Region Hovedstaden – Facaderenovering på Psykiatrisk Center Helsingør

Psykiatrisk Center Helsingør er udført i 2015-2016, tegnet af PLOT arkitekter. Projektet er udført i en lav bygningsstruktur i to etager, nærmest gemt væk i terrænet med sit flade, nogle steder græsbeklædte tag, og med facaderne i mat aluminium og glas.

Arkitektfirmaet HS ser frem til at forestå facaderenoveringen, som skal udføres i respekt for såvel arkitektur som for centrets patienter. En opgave, som kræver både stor teknisk indsigt og arkitektonisk forståelse i samspil med en kompleks udførelsesmæssig logistik, som imødeser en nænsom udførelse uden gener for patienter, pårørende eller ansatte.

Centret tilbyder intensiv ambulant psykiatrisk behandling til mennesker med svær psykisk sygdom, og den fortsatte drift har højeste prioritet for projektets realisering. Et vilkår, Arkitektfirmaet HS har stor erfaring med fra et utal af andre projekter, udført inden for hospitalssektoren med bygninger i drift.