9. Absalon

Rammeaftale vundet Arkitektydelser

Arkitektfirmaet HS BrunsgaardLaursen har i et felt af syv tilbudsgivere vundet EU-udbuddet af rammeaftalen vedrørende arkitektydelser til Professionshøjskolen Absalon.

Aftalen omfatter en bred vifte af opgaver, der skal sikre bygningsvedligeholdelse og optimering af de fysiske rammer på professionshøjskolens mange campus i de store byer på Sjælland.

De forskellige campus har hver deres specifikke funktionalitet, som afspejler de uddannelser, der tilbydes her. Det spænder over generelle undervisningsrum og auditorier til mere specialiserede rumfunktioner, såsom laboratorier, værksteder, o.lign.

Bygherren har ved tildeling af aftalen bl.a. lagt til grund, at vores tilbud har en høj grad af opfyldelse af kriterierne vedrørende samarbejde, nøglemedarbejderes kvalifikationer samt rådgiverorganisationens evne til at styre tid, økonomi og kvalitet.

Vi glæder os til at komme i gang og ser frem til samarbejdet.