VUC

Stor udvidelse af VUC Klar i Herrestræde, Slagelse

Arkitektfirmaet HS Brunsgaard Laursen har udarbejdet et idéoplæg til en større udvidelse af VUC Klar i Slagelse, og Slagelse Kommune har nu godkendt, at der skal udarbejdes lokalplan for byggeriet, som vil omfatte ca. 1.550 m2 i tre etager.

Projektet skal forbedre det eksisterende studiemiljø med bl.a. nye undervisningslokaler samt en ny og større kombineret kantine og multisal. Det er hensigten, at det nye kantineområde og multisalen også skal kunne anvendes af Slagelse Teater, som er nabo til VUC Klar. Der vil blive fælles udearealer med fælles forplads og parkering, og tagterrasser med grønne tagflader samt solcelleanlæg er en del af den spændende plan.